Det udleverede mønster ændres f.eks. på grund af ændringer i det valgte lærreds tæthed.
Der udarbejdes et nyt mønster i den ønskede størrelse, så det kommer så tæt på det originale som muligt.
Desuden gennemgås de hvide broderiteknikker fra Nordsjælland og Hedeboegnen:
Tællesyning, rudesyning, hvidsøm og baldyring.
Ved gennemgangen benyttes originale dragtdele, - desuden udleveres der ark med fotos af de enkelte teknikker.