Undervisningen i genstandsanalyse er 1. trin af 2, hvor eleverne skal iagttage og beskrive dragtdele.
Genstandsanalysen fortsættes på trin 2, hvor der tilføjes opmåling.
Formålet med undervisningen er at lære eleverne at iagttage og beskrive dragtdele og vække deres interesse for selv at studere de gamle ting.
Der arbejdes i grupper med 2 forskellige dragtdele.
Her skal bruges den viden, som man har fået på de tidligere hold.
Der orienteres i muligheden for at hente viden i litteratur, billedmateriale samt andre kildemuligheder.
Der udarbejdes et skriftligt materiale, der beskriver dragtdelen gennem materiale, snit og syteknik.
Der skal vurderes tid og evt. egnspræg, ligesom der skal gives forslag til sammensætning med andre dragtdele.