Dansk folkedragtforum

Syning af lægget/foldet skørt

I dette fag introduceres teknikken til syning af foldet/lægget skørt.

Det er målet at fremstille en prøve, hvor teknikken afprøves med ca. 1/3 del størrelse i vidden, syet med fast linning og oplægning med smal søm forneden. Indlæring af metode til foldede/pressede læg.

Der afprøves indsætning af forbredde i andet stof.

Undervisningen indeholder beregning og fordeling af skørtevidden i forhold til personens talje vidde.

Der orienteres om andre former for linninger, eksempler på slids forstærket med snor, samt anvendte materialer i bevarede skørter.

I undervisningen indgår fremvisning af kopierede skørter samt originale (gamle) skørter fra Dansk folkedragtforums studiesamling, hvor man kan se den anvendte metode.