Dansk folkedragtforum

Syning af huer

Huesyning består af en teoretiske del, der giver indblik over udviklingen i hueformer i tid, og hvordan huerne har set ud i forskellige dele af landet.

Herefter en praktisk del hvor man syr en puldhue i fuld størrelse, så man kan lære, hvor det er på huen, man skal være ekstra opmærksom.
Tilpasning kigges der også på, samt hvilke materialer der kan bruges.

Nogle når også at sy en prøve af dele fra ældre hueformer med mellemfor mm.

Når tiden er til det – oftest i pauser - er der mulighed for at se nogle af de huer, vi har i Dansk folkedragtforums samling.
Dette giver et indblik over den mangfoldighed, der er i de gamle ting.