Almen dragtlære ligger på nogle af de første timer, når man starter på hold 1, og giver den helt grundlæggende viden om at arbejde med danske folkedragter.
Der bliver gennemgået de kilder vi bygger på, når der arbejdes med kopiering og sammensætning af dragter. Her kommes bl.a. ind på det bevarede tøj = det tøj som findes i museernes samlinger samt private samlinger, her også Folkedans Danmarks studiesamling, som eleverne vil møde igennem hele uddannelsen. Dette tøj danner, sammen med de øvrige kilder, grundlag for kopiering af dragterne i dag.
Skiftemateriale = dødsboopgørelser. I tiden fra 1750 og frem til ca. 1840 havde tøj en værdi, og blev derfor opgjort i skifterne. Derfor kan man her få overblik over, hvilke beklædningsgenstande de havde, i hvor stort antal, farver, stoftyper om meget mere.
Litteraturen spiller også en stor rolle i at samle viden. Den samtidige litteratur er væsentlig, men også senere litteratur bør tages med. Litteraturen kan dels op i forskellige emner, dette indføres eleverne i.
Malerier og tegninger fra tiden introduceres, så eleverne kan få opmærksomhed på de faldgrupper, man kan blive udsat for. Kunstnerne har altid, det man kalder ”den kunstneriske frihed”, så det er måske ikke altid den fulde sandhed man ser.
Der gives en generel gennemgang af, hvordan man er klædt på fra inderst til yderst. Fra særk til kåbe og fra skjorte til kjol.
Det er hensigten at gøre eleverne forståeligt, at alle kilder er medvirkende til at danne et så reelt billede af, hvordan man kunne være klædt i tiden 1750 – 1860, som er den tid, hvorfra det tøj vi i dag kalder folkedragter var almindelig påklædning i den landlige befolkning i Danmark.
Den teoretiske viden om den tidsperiode er ligeså vigtig som den tekniske kunnen, når man skal arbejde med dragter.
