Dansk folkedragtforums bestyrelse var inviteret af Zenia Stampe med til deltagelse i Christiansborg slotskirke ved folketingets åbning den 7.oktober. Vi ankom selvfølgelig i folkedragter alle sammen.
Efter gudstjenesten mødtes vi med Zenia, der også var i folkedragt (hedebo) i kirken og fulgtes langs Christiansborg hvor andre folkedragt interesseret stødte til os.
Der blev taget gruppe billede og vi forsatte til trappen i Rigsdagsgården hvor vi også fik taget et billede sammen med Søren Gade.


På vej til folketingets trappe i Rigsdagsgården stod der demonstranter og pressefolk, som man kan se herunder med udklip fra 'DR' og 'Se og Hør'. Vi fik dog ikke lov til at komme ind via trappen, for der var allerede lukket for offentlig adgang, da de kongelige skulle komme senere. Vi måtte en tur nedenunder og omkring en scanner der bippede ved al vores metal på og i tøjet.


Da vi kom op i vandrehallen, blev vi henvist til Tingstedet hvor vi holdte øje med hvornår de kongelige ankom og det kunne vi se fra vinduet.
Vi spiste frokost imens statsminister Mette Frederiksen holdte sig åbningstale. Og så var der ventetiden til hun var færdig.
Efter talen ventede vi på de kongelige skulle forlade tinget, så vi kunne få nogle billeder af dem.

Vi fik sporadiske besøg i vandrehallen af både politikere, andre medarbejder og pressefolk der spurgte ind til vores dragter og hvorfor vi var der. Vi gav et par bøger til Zenia som tak for at få lov til at være med på denne dag. Vi fik bl.a. snakket om kultur, national eller folkedragt og en del andet.
Lige til slut da vi var på vej hjem gennem ridebanen stod der er politiker og skulle have taget et billede til Berlingske tidende samtidig med at vi kom forbi. Vi kunne lige krybe ind på billedet til højre.

Alt i alt har det været en spændende oplevelse og vi er blevet set og hørt.
Håber at der kommer flere af denne slags arrangementer og med flere deltagere.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes